Annoncering på blogs – mediehusene vil være med
Konceptet bag min forretning BlogBusiness.dk er, at annoncering skal finansiere foretagenet. Mine læsere skal kunne finde relevante annoncer inden for de emne, som jeg blogger om.
I øjbelikket er dette aktuelt på min blog www.babybusiness.dk og meget snart går min blog www.juniorbusiness.dk officielt online. Mon ikke også der med tiden skal et par annoncer på denne min forretningsdagbog? Det tænker jeg!
Interessant læsning, så jeg forleden på Markedsføring. Nu vil de kendte trykte magasiner samarbejde med bloggere, som de vil dele bannerindtægter med.
Nu kan danske annoncører for første gang nå de modesultne kvinder direkte via eksponering på landets førende modeblogs.
Benjamin Medias sites costume.dk og woman.dk er gået sammen med en række af landets modebloggere og har skabt en ny indgang for annoncørerne til de unge stilbevidste og købestærke kvinder på nettet.
– Rigtig mange modeinteresserede bruger blogs til at hente inspiration og tips til deres stil. Og med det nye samarbejde giver vi annoncørerne en enestående mulighed for at ramme det helt rigtige modepublikum, siger Anders Kragelund.
Han er chef for Benjamin Interactive, som har udviklet konceptet, hvor Benjamin Media deler bannerindtægterne med bloggerne.
Læs hele artiklen her.
Jeg kiggede lige forbi www.costume.dk, og fandt ingen danske blogs – eller link hertil. Der findes derimod på woman.dk. Se deres blogoversigt her. Mange af de nævnte blogs er amerikanske eller engelske. Hvor er de danske bloggere, der skriver om mode, og som Benjamin Medias samarbejder med?
Det skal blive spændede at følge, hvordan samarbejdet mellem et mediehus og bloggere udvikler sig. Jeg ser, at der er et kæmpe potentiale! Gid der for pokker var nogle flere, der kan se, hvilken utrolig effektiv markedsføringskanal en blog er. Det kommer – det kommer. Vi er lige et årti bagefter her i Danmark på denne front – sammenlignet med USA.
Read MoreKeepit.com – hvor er I og mine data?
Mit liv har ikke helt været det samme, siden jeg forrige fredag røg ned ad trappen med min laptop i armene. Jeg er intakt, men min pc er slet ikke sig selv. Den har nu fået udskiftet harddisken. Så langt så godt. Det er jo rart (!) med en helt dugfrisk hjerne.
Heldigvis er alle mine blogs i sikkerhed hos min host-udbyder.
Min mine mail, mine harddisk filer, billeder mm. får jeg lagret hos www.keepit.com Sikke en fejltagelse. Da jeg oprettede mig som kunde hos Keepit.com havde jeg lige vel meget om ørerne, så jeg fik aldrig printet den side, hvorpå min sikkerhedsnøgle figurerede. Dumt af mig. Den er jeg helt med på. Især når så pludselig min pc bliver hjernedød, og jeg VIRKELIG har brug for mine data.
Kontakter Keepit.com for at få sikkerhedsnøglen tilsendt. Nope! Jeg kan maile mit pas og min sygesikringsbevis til dem først, og herefter går der 10 dage, før jeg kan få nøglen, bliver jeg fortalt.
Jeg skanner mit pas og mit sygesikringskort og forsøger så at bruge den formular, som Keepit.com kundesupport angiver på deres site. Desværre ryger min mail lige tilbage i hovedet. Godt så, jeg finder en mailadresse på keepit.com’s site, og kan så maile mine dokumenter ad denne vej.
Det er nu 10 dage siden og jeg har intet hørt. Har selvfølgelig rykket Keepit.com her på 1o. dagen. Ikke en lyd.
Hvad er backup så værd? Backup er jo noget man har brug for lige pludelig og meget hurtigt! Hvorfor skal der så ventes 10 dage på at få nøglen? Nu er der så gået 10 dage, og jeg har absolut ingen nøgle modtaget. Prøver at ringe til Keepit.com igen i morgen.
Er der nogen, der kan anbefale en god backup leverandør?! Jeg vil meget gerne skifte! Keepit.com kan i øjeblikket rende mig!
Read MoreBlogger uden computer – kan man det?
Weekenden startede meget, meget dårligt og uheldigt for mit vedkommende. Jeg havde lige kysset mine kære børn godnat på 1. sal i vores rækkehus. Jeg vil så gå ned ad trapperne mod vores stue. Med mig i hænderne, har jeg min elskede bærbare computer.
Tror I så ikke, at jeg bare ikke kan dy mig for liiige at læse en mail imens jeg går ned ad trapperne. Dumt! Samtidig har min kæreste lagt sin trøje på et af de nederste trappetrin. Også dumt! Skæbnen (læs: min dumhed) vil så, at jeg glider i den trøje og ryger de sidste fire trin ned ad trappen.
Jeg slog mig, men var OK. Modsat min laptop. Den så sol, måne og stjerner, for så at drage til et evige mørke. Død, gone, finito! Harddisken er smadret, og der er absolut intet jeg her og nu kan gøre.
Selvsagt ringer jeg til kundeservice hos Dell straks de åbner mandag morgen. Heldigvis købte min kæreste også en Dell-forsikring til computeren, da han købte den for 500 dage siden. Forsikringen dækker 3 år. Hurra! Jeg forventer at se en smilende raparatør mandag. Eller et tilbud om en ny computer – hvad nu der bedst kan betale sig for Dell velsagtens?!
Jeg må selvfølgelig skrive på en og anden computer imens min egen mangler. Ingen kan kalde sig pro blogger uden computer! Jeg skiftevis låner vores 4-årige datters og min kærstes PC – når altså ingen af dem selv bruger maskinerne! Og det gør de ret så meget!
Read MoreMandagsmilepæl
ENDELIG! I dag nåede jeg min milepæl, som jeg har haft i flere måneder. Der var 3160 besøgende forbi BabyBusiness denne mandag d. 16. marts 2009. Og det føles godt, for jeg har i flere måneder rodet ml. 2500 og 2800 daglige besøgende. Min milepæl hed 3000 besøgende. Nu må jeg sætte en ny milepæl… Det må være 4000 besøgende på én dag inden vi når sommerferien!
BabyBusiness har hver uge sin bedste dag om mandagen. Ikke så underligt. Generelt er mandag en god dag på nettet (efter en stille weekend), men mandag sender jeg også (hver mandag!) mit nyhedsbrev ud. Det fylder jeg med links til min blog, så det giver selvsagt flere besøgende hos BabyBusiness.dk. Jeg har også indtryk af, at flere af mine links/indlæg bliver videresendt = flere besøgende.
Read More

