Struktur og arbejdsseddel
Desværre er jeg ikke den mest struktureret og organiseret type, og det kan give bagslag som selvstændig, hvor du skal få mest ud af din arbejdsdag – så du kan opretholde livet. Der er ikke plads til mange ineffektive dage, når månedslønnen skal hjem.
Selvfølgelig undskylder jeg mig selv med, at det netop med blogmediet er vigtigt at kunne reagere hurtigt. At få en nyhed ud med det samme. Lade kreativiten flyde, og skrive, hvad jeg føler for netop den dag – netop den time. Og jeg læser meget. Både fysiske såvel som online medier. Jeg skal imidlertid sætte tid på dette læsning. Lynhurtigt kan jeg bruge en hel dag på research og læse stort som små. For “Ih – det var spændende. Det må jeg lige læse. Og det her er også interessant”. Osv. osv.
Men faktum er, at det (for mig) er godt med struktur og en arbejdsseddel med “to-do-opgaver”. Det har jeg erfaret! Jeg når meget mere, og, ikke mindst, opnår jeg megen større tilfreds med min egen arbejdsindsats. Psykologisk betyder det enormt meget, at jeg kan vinke nogle opgaver af, når dagen er omme. At jeg fysisk kan se, at jeg har nået noget, når jeg nu har tilbragt 10 timer bag en skærm! Og nej struktur kvæler ikke kreativt. Ikke for mig. Derimod er processen mod at blive struktureret kvælende… Men jeg arbejder hårdt på sagen!
Read MoreNu officielt medlem af FDIM
Hos FDIM præsenterer de hver måned deres nyeste medlemmer. Således også undertegnet. Se her. Eller læs linjerne her:
Blogbusiness ApS driver bloggen Babybusiness.dk, som giver tips og trends til babyforældre. Målgruppen er forældre til 0-2 årige. Bloggen skrives af Anette Tvedergaard Madsen, som i et halvt år har ernæret sig som professionel blogger.
Jeg glæder mig til, at mine læsertal bliver officielle hos FDIM. Men det tager åbenbart lige et par måneder. Der er ikke så megen “real time” måling. I februar offentliggøre f.eks. statistikken for december. Undrer mig lidt, at det ikke kan gøres hurtigere…
Read MoreJournalister, research og bloggere
Forleden modtog jeg en mail fra en mandlig journalist, undlader her at nævne navnet, fra Børsen, som fortalte, at han var ved at researche til en artikel om, hvorvidt der var en stigning i brugt babyudstyr på nettet.
Jeg skrev venligt tilbage, at jeg ikke selv solgte udstyr fra min blog www.babybusiness.dk, så det kunne jeg ikke give et konkret billede på. Men jeg antog bestemt, at det var tilfældet – styrket af finanskrisen. Så linkede jeg til et indlæg på BabyBusiness, hvor jeg skriver om finanskrisen og brugt babyudstyr. Heri er der en masse links til udbydere af brugt babyudstyr, og dem kunne han jo kontakte for at få konkrete tal.
Nu abonnerer vi tilfældigvis på Børsen, så straks næste morgen læste jeg artiklen om brugt babyudstyr. Han havde udtalelser fra to forskellige sites, der formidler brugt babyudstyr.
Jeg hørte aldrig fra journalisten igen. Ikke engang en mail med ét ord som f.eks. TAK. Jeg synes, at det er virkelig ringe! Helt ærligt; det mindste er da lige at værdsætte, at andre bruger tid på at hjælpe dig som journalist. Det er ikke mig, der har en artikel, der skal skrives – det er journalisten!
Jeg skrev til journalisten, at jeg kunne se, at han havde fundet nogle fornuftige kilder – og at han altid var velkommen til at kontakte mig ved behov. Det gav ham en fair chance til at vende tilbage ikk’. Ikke en lyd… Uforståeligt for mig. Men selvsagt er han/den avis så ikke øverst på listen over de, som jeg meget gerne hjælper med input.
I morgen formiddag har jeg et telefoninterview med en journalist (kvindelig) fra Jyllands-Posten. Hun vil gerne høre mere om “junglen af babyudstyr”. Spændende! Jeg vil 100% sikre mig, at jeg/BabyBusiness.dk bliver kildeangivet. Vigtig markedsføring af min biks!
Interessant som bloggere bliver brugt som “eksperter” eller inputsgiver til de fysiske aviser. Jeg tror, at der vil komme mange flere eksempler på dette fremadrettet.
Read MorePrissætning af dig selv – og dine varer!
Der er gode som dårlige dage som selvstændig/pro blogger! Men det er der jo givetvis i alle jobs…
De gode dage er jeg flyvende, tror 100% på min forretningsidé (ok – lige dét gør jeg faktisk også på dårlige dage), men tror på, at andre dvs. samarbejdspartnere og leverandører kan se det fantastiske i www.babybusiness.dk, og gerne vil være med i det projekt! Jeg skriver løs, kontakter potentielle annoncører, som gerne vil betale for at være med, og så er jeg glad!
På de dårlige dage får jeg det ene afslag efter det andet, og jeg synes, at selv om min indtjening heldigvis er opadgående (og det er jeg jo heldig med), så går det alt for langsomt. På de dage er jeg klar til at sælge det hele for det halve.
Men jeg gør det ikke. Der er nogle annoncører, som byder SÅ lavt, at jeg bare nægter at samarbejde med dem. På den lange bane tror jeg simpelthen på, at det er bedre med “ingen penge” end “for få” penge.
Jeg vil hellere gøre mig endnu bedre og vente på de rigtig samarbejdspartnere, som gerne vil betale for kvalitet. Men det kan også være en risikabel sti at tage. Det kan være dyrtkøbt at fravælge de dårlige kunder/samarbejdspartnere i opstartsfasen af ens forretning. Men jeg tror på det for mit vedkommende – følg med her på bloggen, og læs med om, hvordan det kommer til at gå!
Read More

