Bloggen JuniorBusiness.dk nu lanceret
Gennem et stykke tid har jeg ønsket at blogge om tips og trends til større børn. Jeg har haft bloggen www.BabyBusiness.dk gennem en årrække, men nu er mine egne børn meget tæt på at være uden for målgruppen for BabyBusiness.dk, som er børn mellem 0 og 2 år.
BabyBusiness.dk har fået en storesøster, der hedder www.juniorbusiness.dk. Hvorfor nu det? Har jeg problemer med at udfylde døgnets arbejdstimer med BabyBusiness? Nej, overhovedet ikke. Men det er lysten, der driver værket. Og jeg har virkelig lyst til at skrive om og til de større børn. Dvs. børn mellem 3 og 10 år. Det ligger lige til højrebenet. Jeg har jo min primære målgruppe på egen matrikel! Mine egne børn. Det betyder dog ikke, at jeg brænder mindre for BabyBusiness.dk. Slet ikke! Der er stadig masser af potentiale og udvikling i den blog! Og hele tiden kommer nye læsere til.
Et samlet overblik
BabyBusiness har sin berettigelse, fordi mange nye forældre ikke aner, hvad der er op og ned på en baby (lige som jeg selv ikke gjorde, da jeg ventede mig for første gang). Og det det er rart med “en lysende sti” i junglen af babyudstyr. Babyudstyrsforretningerne kan jo få en hver kommende forældre til at tro, at man skal købe hele butikken. Men det skal man ikke…, og det var faktisk en af mine bevæggrunde til BabyBusiness. Ville guide forældre i dette babyudstyrshelvede!
Når baby bliver ældre og er i 3-års alderen, så har forældrene forlængst fundet ud af, hvad der er op og ned på baby. De har også gjort deres erfaringer med diverse babyudstyr. Brugbart som spild af penge.
JuniorBusiness vil, som BabyBusiness, være forældres shoppingguide og mere til inden for tips og trends til Junior. Nu er det computerspil, cykler, skateboard, fritidsaktiviteter, venskaber mm. som fylder børn og forældres hoveder. JuniorBusiness vidergiver viden og gode links, så enhver forælder vil spare tid i sin søgen og få nyttig information.
Mere arbejde – mere fortjeneste?
Jeg har store ambitioner for hhv. BabyBusiness og JuniorBusiness. Jeg vil da elske at være den bedste (som i flest besøgende, størst relevans for brugerne, størst indtjening) børne-blogger (ikke at forveksle med børne lokker!) i Danmark.
Nu er det så spændende, om JuniorBusiness.dk blot giver mig en masse mere arbejde?! Njaaa, mon. Jeg tror på, at der følger gode fordele med. Der er allerede flere, som har tilmeldt sig mit JuniorBusiness nyhedsbrev. Så sådant et må jeg hellere begynde at udgive!
Fortsættelse følger…
Read MoreUSA: lige så mange pro bloggere som advokater
Vi ved, at der er mange advokater i USA. Nu undersøgelse viser, at der i dag er stort set lige så mange bloggere, der har indtjening på at blogge.
En ny magtinstans
Bloggere fylder mere og mere i mediebilledet, ja i samfundet. Hvis journalister siges at være den fjerde magtinstans, så bliver bloggere den femte! Står der i artiklen America’s Newest Profession: Bloggers for Hire.
Bloggere gik i starten af deres udbredelse primært op i politiske synspunkter, meninger og debatter. I dag bliver der blogget om ALT. Fra forældreskab, sundhed, mode til hunde. Hvad startede som en hobby, også for mig, er blevet til en forretning. Både for bloggeren men også for firmaer, som er afhængige af de meninger/anmeldelser, som bloggere giver af forskellige produkter.
Indkomst hos bloggere
Artiklen beskriver, at man skal have rigtig meget trafik på sin blog for at kunne godt som pro blogger. Der er dog også en del bloggeres, som rådgiver andre i at blogge eller sælger blog indlæg (på tekstforfatter basis).
Arbejdsglæden er i flg. artiklen stor hos bloggerne, men alle arbejder mange timer foran computeren om ugen.Dvs. 50-60 timer.
Mange timer foran computeren kan jeg godt genkende fra min stol som pro blogger – men også hos mig er arbejdsglæden højere end nogensinde før!
Læs artiklen her.
Read MorePositionering af BabyBusiness.dk
Jeg er i øjeblikket ved at skrive på en positionering af BabyBusiness.dk. Hvor ligger BabyBusiness.dk på “online himlen” for potentielle annoncører? Hvad er det min blog kan tilbyde annoncører, som andre online medier ikke kan? Hvem er min målgruppe – hvem er de ikke? Osv.
Et spændende og vigtigt arbejde at få det beskrevet. Det skal bruges som salgspapirer over for annoncører og samarbejdspartnere. Så de kan se, hvilke services de kan få hos mig. Endnu er annoncering på blogs “ukendt jord” for mange – desto vigtigere er det, at min beskrivelse er grundig.
Read MoreBitchy blogger
Som ved mange andre af mine yndlingssites er jeg også faldet over denne blog ved en tilfældighed. Den er skrevet af journalist, ved Politiken, Ida Jeng.
Tjek tre gode blogindlæg fra hendes hånd:
http://blog.politiken.dk/kosmopolit/2009/03/26/bloggernes-paradis/
http://blog.politiken.dk/kosmopolit/2009/04/07/web-eliten-er-vor-tids-mcdonalds/
http://blog.politiken.dk/kosmopolit/2008/12/11/blog-bitch/?action=emailthis/
Jeg kommenterer indlæggene en dag, hvor jeg har mere tid. For nu: læs løs!

