Bag BlogBusiness

Så skulle det være! Som mange andre kvikke kvinder fik jeg under min barsel (nr. 2) en stor trang til forandring i mit arbejdsliv. Selv om jeg elskede mit job som marketingkonsulent hos it-virksomheden KMD, så trak det ikke rigtig at komme retur efter endt barsel. Jeg havde fået blod på tanden, og ville være iværksætter. Et liv som indehaver og professionel blogger trak så meget, at jeg slet ikke kunne lade være med at tage springet. Så valget var nemt. Omend uforståeligt for mange andre.

Jamen hvorfor?
Hvorfor dog opsige et vellønnet job, når min bedre halvdel også er selvstændig (og dermed usikker indtægt), to småbørn og et hus med grumme kreditforeningslån. Jamen netop derfor!

Selvstændighed smitter. Min kæreste og jeg har mange gange talt om fordelen og ulempen – det berigende og det sårbare – ved at være selvstændig. Men vægtskålen blev ved med at hælde til fordel for at kvitte mit job. Jeg brænder for at blogge, og for at bevise over for mig selv og omverdenen, at jeg kan leve af det!

Jeg ELSKER fleksibiliteten ved selv at tilrettelægge min arbejdsdag 100%. Alle i familien vinder på det. Det giver en ubeskrivelig ro i hjemmet, når to forældre ikke nødvendigvis hver dag SKAL være ude ad døren senest kl. 7.30. Sikke en luksus for vores børn og for os! Vi nyder det alle. Dog er livet som selvstændig ikke nødvendigvis ensbetydende med mindre arbejde. Jeg arbejder stadig på at lære mig selv også at holde fri – og netop  udnytte, at jeg kan arbejde aften i stedet for eftermiddag – ikke altid både og…

Da jeg opsagde mit job var der ikke den finanskrise, som der p.t. (primo 2009) raser i hele verdenen. Men, jeg tror på mit blogkoncept. Nettet er kommet for at blive. Uanset hvor meget, der er finanskrise, får folk stadig børn (måske netop flere børn pga. finansielle nedgangstider og tristhed?!), så der er helt sikkert et marked for min første blog www.babybusiness.dk, hvor jeg skriver løs om tips og trends til baby.

Min baggrund – superkort
Jeg er uddannet Cand. Mag. i Kommunikation. Jeg elsker at skrive, jeg er betaget og beriget af internettes muligheder – og så nyder jeg at hjælpe andre med tips og links!

Mit klare mål er at blive den største og bedste kvindelig profesionelle blogger i Danmark. Med afsæt i BabyBusiness.dk. Min første blog, der startede som et hobbyprojekt under 1. barsel. Siden er JuniorBusiness.dk og BryllupsBusiness.dk kommet til. Hvad skal det ikke ende med?!

Anette Tvedergaard Madsen

Følg mig på Twitter!

twitter

{ 2 comments… read them below or add one }

Rikke 02.26.09 at 09:17

Fantastisk. Jeg er fuld af beundring og glæder mig til at følge din(e) blog(s)

Astrid Haug 06.16.09 at 20:24

Hej Anette,
som varslet har jeg lagt interviewet med dig på min blog + en kort beskrivelse af dine tre blogs. Jeg glæder mig til at følge din videre færden som prof blogger! Se indlægget på http://digitaletanker.dk/2009/06/16/danmarks-mest-professionelle-baby-blogger/

Leave a Comment

You can use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>