Weekenden startede meget, meget dårligt og uheldigt for mit vedkommende. Jeg havde lige kysset mine kære børn godnat på 1. sal i vores rækkehus. Jeg vil så gå ned ad trapperne mod vores stue. Med mig i hænderne, har jeg min elskede bærbare computer.
Tror I så ikke, at jeg bare ikke kan dy mig for liiige at læse en mail imens jeg går ned ad trapperne. Dumt! Samtidig har min kæreste lagt sin trøje på et af de nederste trappetrin. Også dumt! Skæbnen (læs: min dumhed) vil så, at jeg glider i den trøje og ryger de sidste fire trin ned ad trappen.
Jeg slog mig, men var OK. Modsat min laptop. Den så sol, måne og stjerner, for så at drage til et evige mørke. Død, gone, finito! Harddisken er smadret, og der er absolut intet jeg her og nu kan gøre.
Selvsagt ringer jeg til kundeservice hos Dell straks de åbner mandag morgen. Heldigvis købte min kæreste også en Dell-forsikring til computeren, da han købte den for 500 dage siden. Forsikringen dækker 3 år. Hurra! Jeg forventer at se en smilende raparatør mandag. Eller et tilbud om en ny computer – hvad nu der bedst kan betale sig for Dell velsagtens?!
Jeg må selvfølgelig skrive på en og anden computer imens min egen mangler. Ingen kan kalde sig pro blogger uden computer! Jeg skiftevis låner vores 4-årige datters og min kærstes PC – når altså ingen af dem selv bruger maskinerne! Og det gør de ret så meget!