Webmagasinet Remee&Friends

Posted on maj 13, 2009 | 2 comments

På mange måder betragter jeg mine blogs babybusiness.dk og juniorbusiness.dk som webmagasiner. Men det er de ikke. Begge sites er blogs.

Næ nu skal du se et rigtig webmagasin Remee&Friends. Begået af musikproduceren Remee.

Online magasinet Remee&Friends

Online magasinet Remee&Friends

Et interaktivt magasin med levende annoncer
Det jeg elsker ved netmediet er, at det er muligt at integrere levende medier (musik og lyd) med tekst, og det synes jeg er den perfekte magasin cocktail. Også for annoncører, der får mulighed for at fortælle meget mere, berøre mange flere sanser, med en aktiv og levende annonce.

I dag er det en interessant artikel i Børsen, hvor Remee fortæller om sit nye online magasin Remee&Friends www.remeeandfriends.com

Remee&Friends er det nye online-magasin til læsere der ønsker at læse om musik, livsstil og nye medier. Remee&Friends indeholder artikler, videoer og konkurrencer som skaber dialog med læserne på en helt ny måde. Magasinet er finansieret via annoncer og gratis at modtage for læseren. Remee&Friends udkommer 10 gange om året.

Du skal tilmelde dig, for at få adgang til det gratis webmagasin Remee&Friends. Jeg synes, at det er superfedt! Må absolut være det, som de unge vil have!

Ikke bare en flad pdf
Remee&Friends er IKKE bare en kedelig og flad pdf fil af et trykt magasin. Tjek lige den levende forside, hvor et af de fire “cover faces” slår ud i sang. Så sejt! Der er masser af audiovisuelle effekter i magasinet: små videoklip og naturligvis musik, da det jo ligesom er Remees vare. Jeg tror på online magasinet!

Amen.

P.S. Hverken blogs eller online magasiner er på ingen måde konkurrenter til de trykte magasiner. For trykte magasiner kan noget helt andet, bl.a. længere og dybere artikler, end netmediet. Så ingen af parterne skal føle sig truet af den anden!

2 Comments

  1. Flot anmeldelse at RemeeAndFriends bladet !

    Jeg er stolt over det flotte arbejde der ligges i bladet ! mange har bidraget til bladet. Min søster Martha(som jeg har Virtual Network sammen med) har bl.a. lavet forsiderne til ISSUE 3, 4 & 7 .. Tjek dem ud.. det er virkelig flot !

    Jacob
    Virtual Network

  2. Ha, ha. Jamen, I er sørme dygtige søster og dig. Derfor godkender jeg, mod sædvane, også denne “reklame kommentar”. 😉