Posts Tagged "støv i computer"

Elsker Dell for god kundeservice

Posted on jul 15, 2010 | 2 comments

Jamen jeg leder stadig efter en sponsor, der velvilligt vil kaste en ny computer min vej. Og dette indlæg er faktisk IKKE for at smøre Dell – selv om man kunne tro det! Men i dagens Danmark er det værd at omtale/rose, når man oplever en unik service. Og det synes jeg, at jeg får hos Dell.

Min Dell Vostro 1400 er godt nok ved at være en ældre model. Da jeg købte den, købte jeg også 3 års garanti (der udløber til september…). Garantien inkluderer, at en tekniker rykker ud inden for 24 timer, hvis computeren (og dermed dens ejer) lider nød.

Den varme sommer har taget hårdt på min Dell. Skærmbilledet forsvinder, fordi maskinen simpelthen overopheder, og grafikkortet har vist taget skade i den ombæring.

I går aftes satte jeg min computer en time i køleskab (!). Det hjalp. Da jeg efterfølgende tændte, var der igen skærmbillede. We like it cold – Dell Vostro og jeg!

I går eftermiddags ringede jeg efter en tekniker, for de sort-skærm-udfald var ikke til at leve med. Kl. 10.30 i formiddag ringede den rareste tekniker på døren. Skilte min computer af i atomer. Jeg var nødt til at gå, for det var hårdt at se på. Frygtede jo, at den aldrig blev den samme igen… Men den gode tekniker havde selvsagt styr på, hvad han lavede. Han rengjorde computeren for støv, skiftede bundkort og indsatte noget “køler pasta” (?). Nu spinder computeren igen som en mis. Jeg gør det samme! SÅ dejligt med hurtig og effektiv kundeservice.

Read More

Bærbar computer agerer støvsuger

Posted on aug 11, 2009 | Kommentarer lukket til Bærbar computer agerer støvsuger

Umiddelbart vil jeg sige, at min bærbare pc ikke får muligheden for at blive kaldt en støvsamler – for den er tændt stort set konstant. Men støvsamler, eller rettere støvsuger, er netop hvad den stakkels pc har været det sidste års tid. Har jeg nu erfaret.

Jeg sidder typisk ved mit skrivebord på mit kontor, når jeg arbejder. Men, indrømmet, det sker da, at jeg om aftenen sidder i sofaen, i stuen, foran fjernsynet…, og alligevel lige tænder min bærbare. Surfer lidt rundt, besvarer nogle mail, skriver et blogindlæg eller to osv.

Min (u)vane er blevet, at jeg lige smider computeren ned under sofaen, når jeg ikke bruger den. Stor fejltagelse. Kølesystemet i computeren kører et stykke tid efter den er lukket ned, og så – har jeg nu erfaret, er det, at min bærbare derved faktisk støvsuger under vores sofa. Kølesystemtet agerer støvsuger, og sluger beærligt, hvad der måtte ligge af støv under vores sofa. Herligt! Og dog; netop ikke herligt. For en computer med støv indeni er en langsom computer!

Hele dagen i dag har al mit arbejde taget dobbelt tid, for imens jeg skrev en hel sætning på tasteturet, så kom sætningen først frem på skærmen 30-45 sekunder senere! Og computeren var brandvarm.

Heldigvis meldte min kæreste sig til at skille computeren ad og “støvsuge” den indvendigt. Grumme meget støv blev fjernet i klumper. Det hjalp!

Nu trækker computeren ren luft ind, hvilket gør, at kølesystemet faktisk bruges til at nedkøle der, hvor det skal. Ingen brandvarm computer mere, men derimod en toptunet computerhjerne, hvor tastetur og skærmbillede følges ad. Dejligt!

Godt med en “huslig” kæreste! Og slut med at sætte den bærbare under sofaen. – Men hvor kan den snart stå herhjemme for ikke at støvsuge støv?!

Read More