Posts Tagged "foredrag"

Foredrag om professionel blogging

Posted on sep 26, 2010 | 8 comments

I går var jeg i Nykøbing Falster for at holde et foredrag om mit erhverv som professionel blogger. Jeg var inviteret af journalist Abelone Glahn, som er en af drivkræfterne bag Netværket for mikrovirksomheder og freelancere: Mikronet. Anledningen var Mikronetets jubilæumstræf 2010.

Et øjebliks opbremsning
Som mange andres hverdag kører også min af sted med 120 km i timen, og det er desværre alt for sjældent, jeg lige får bremset op, og reflekterer over “rigets tilstand”. Det blev mit foredrag i Mikronettet en kærkommen anledning til.

Det var virkelig en interessant proces at tænke tilbagel, for at kunne opbygge mit foredrag. På mange måder er det 100 år siden, at jeg d. 1. september 2008 startede som iværksætter. Sprang ud som Pro Blogger. På den anden side er tiden gået SÅ stærkt, at jeg kan bilde mig ind, at det var vist var i forgårs, at det var 2008!

– og opremsning
Men da jeg sad med en blank ppt. foran mig, og gik i gang med at remse op dels, hvad der er sket siden 2008, hvad jeg laver – hvad jobbet Pro Blogger går ud på, hvad der er af “ups and downs”, så blev jeg faktisk selv (!) en smule imponeret over dels den udvikling, jeg har gennemgået, men også hvad jeg har nået.

Inspirerende realist
Når jeg står over for en flok iværksættere, iværksættere-in-spe og freelancere vil jeg meget gerne inspirere. Inspirere til at kaste sig ud i ens forretningsidé og stræbe efter at føre den ud i livet – uanset hvad omverdenen måtte mene om det foretagende. Jeg gjorde det selv. Har ikke fortrudt et sekund, men det har været, og er fortsat, benhårdt arbejde. Jeg er meget opmærksom på, at få den del med også. Når jeg fortæller mit job.

Jeg elsker at inspirere, men vil nødigt stikke tilhørererne blår i øjnene og lade dem tro, at en levevej som professionel blogger er en øvelse, som du da lige klarer natten over – og herefter blot et par timer om dagen. Wrong! Og hvilke job er overhovedet sådan?! Næppe et eneste.

Men gode ideer er heldigvis ret vanskelige at lægge låg på! Kan du slet ikke lade være, så er det af sted! Udlev dine ideer, din passion.

En lille bid af hverdagen
Jeg ikke udgive hele min præsentation her, men kun lige give et mindre udsnit. Med udgangspunkt i mine opgaver som (professionel) blogger:

Skriver en masse blogindlæg
Research til blogindlæg
Være aktiv i blogosfæren og sociale medier
Aktiv i eget kommentarfelt
Linkbuilding
Markedsføring
SEO
Søgeordsanalyser
Nyhedsbrev
Netværk
Arrangementer
Administration

Stor, tung, dyr og dejlig
Der er en masse fordele ved at have en stor og velbesøgt blog som www.babybusiness.dk. Bl.a. at jeg kan leve af annonceindtægterne herfra! Men der er også ulemper. Nævner et par stykker her:

Hosting. Det koster at have 100.000 besøgende om måneden
Nyhedsbrev. Det koster at sende nyhedsbrev ud til 10.000 modtagere.
Opdateringer. WordPress har masser af plugins der konstant skal opdateres.
Jo større site des flere tekniske udfordringer. Load tider etc.

Markedsføring konstant (dette gælder uanset hvad du måtte arbejde med!)
SEO tager meget tid (indledningsvist) og (løbende) at tænke links.
Usikkerheden for et annoncemedie
Google placeringer kan dale

Så er der en masse positive punkter som frihed, fleksibilitet og vækstmuligheder!

Tak til Abelone Glahn og Mikronettet for et fornøjeligt og inspirerende jubilæumstræf. Selv havde jeg størst glæde over foredraget af Trine-Maria Kristensen, der fortalte om at opbygge en stor og succesfuld virksomhed for så at hive stikket ud og finde tilbage til rødderne, sig selv og sin passion i egen enkeltmandsvirksomed. Jeg tænkte “spejl”, da jeg hørte Trine-Maria fortælle. Jeg kunne genkende mig selv i alt, hun fortalte – om end mine målestoksforhold er væsentlig mindre. Mere om det senere!

Read More