Co-branding er vejen frem

Posted on apr 21, 2009 | Kommentarer lukket til Co-branding er vejen frem

Jeg hylder co-branding. Hvor et brand (butik, mærke, kollektion etc.) læner sig op ad et andet. Brand1’s kunder bliver eksponeret for Brand2’s kunder og omvendt. Især i økonomiske krisetider, som indeværende finanskrise, burde de enkelte virksomheder, blogs mm. tænke i at eksponere hinanden – uden beregning. Sådan hjælper man hinanden frem!

Bare ben kan også være vejen frem…
I går udsendte jeg mit BabyBusiness.dk nyhedsbrev, hvor jeg bl.a. omtalte mine gevordigheder med at vokse mine ben (i forsøget på at blive “lækker mor”!). Kort tid efter udsendelse modtager jeg en mail fra en hudplejeklinik, som ud over alverdens behandlinger også tilbyder en særlig skønhedsbehandling for “mother to be”. Om ikke vi skal samarbejde? Selvfølgelig skal vi det! Det giver rigtig god mening. Klinikken kan evt. udlode en “mother to be” behandling i mit nyhedsbrev, udsætte mig for en behandling, som jeg så kan reportere fra på BabyBusiness, de kan linke til min blog, uddele reklamemateriale for BabyBusiness til deres kunder osv. Kun fantasien sætter grænser!

Og ja, det var en mand, der skrev til mig. Ejeren af hudplejeklinikken er en mand. Velsagtens en, der er glade for glatte ben – som på billedet i mit nyhedsbrev!