Iværksætter

Kom til Mikronet træf 2010

Posted on sep 8, 2010 | Kommentarer lukket til Kom til Mikronet træf 2010

Det er vist ikke et sekund for tidligt, at jeg får slået et slag for Mikronets jubilæumstræf 2010, som løber af stablen i Nykøbing F. i slutningen af september 2010.

Træffet og dagsordenen er målrettet alle selvstændige, mikrovirksomheder og freelancere. Skynd dig at tilmelde dig. Du kan bl.a. høre mig, sagde hunden, sige nogle bevingede ord…

Jeg glæder mig til at fortælle stort og småt om professionel blogging. Inden for tidsrammen forstås, så jeg må tænke i begrænsningens kunst. Glæder mig til at kunne inspirere og motivere – og ser samtidighed frem til også at mane til besindighed til dem, der tænker “hey det lyder da pærelet. Det er da lige mig – i morgen vil jeg slå mig ned som prof blogger og tjene boksen!”. For selvsagt er det ikke så let som så. Men det er sjovt! Jeg uddyber meget mere på Falster! Vi ses!

Lørdag den 25. september 2010 kl 9.00 – 18.00
Jubilæumsreception fra 16-18 (program)
Merkurs Plads 1, 4800 Nykøbing F

Tilmelding her

Program for den 25. september 2010
Programmet er direkte kopieret fra Mikronet.dk

09.00 – 10.00 Ankomst, gensynsglæde og indskrivning: Morgenbrød, kaffe.

10.00 – 10.10 Velkommen til jubilæumstræffet
v. Mikronet

10.10 – 10.40 Er du Professionel?

Om at se på sig selv som professionel, og om at have et kald med i sin professionalisme.

Oplægsholder: Entrepreneur Peter Hanke,
forfatter til ”Performance og lederskab, passionen som drivkraft”
www.peterhanke.com

10.40 – 11.10 Sådan tjener man penge på blogging.
Om at skabe forskellige blogs med henblik på at sprede viden og at gøre dem til en lukrativ forretning.
Oplægsholder: Årets Vovehals, Ivækstprisvinder 2009 Anette Tvedergaard Madsen

Anette har ændret sin hobby som blogger til et fuldtidsjob, og driver i dag flere økonomisk rentable specialblogs.
Anette Tvedergaard modtog i december 2009 Årets Vovehalspris www.blogbusiness.dk
www.babybusiness.dk
www.juniorbusiness.dk
www.bryllupsbusiness.dk

11.10 – 11.30 Business Dating v. Mikronet

11.30 – 12-30 Frokost

12.30 – 13.30 Frontberetninger – Workshops:
a) Konkolleger – fra ide på Mikronet 2005 til stærkt netværk
v. Foredragnet www.foredragnet.dk
Foredragnet tæller i dag 8 deltagere, og markedsfører sammen en række foredrag, skønt de kunne have valgt at opfatte sig som konkurrenter.

b) Fra to solovirksomheder til fælles branding, hus og medarbejder www.altbogført.nu
v. Bente Mogensen og Ann Dorte Gregersen driver hver deres bogholdervirksomhed, men under samme tag.

c) Fra to til 10 til en – fordele og ulemper ved vækst.
v. Trine-Maria Kristensen, kommunikationsrådgiver og blogger
giver en personlig beretning om afgørende skridt fra stiftelsen af succesbureauet Social Square til beslutningen om at gå selv.
www.trinemaria.dk

Workshop-oplæggene varer ca 20 minutter hvorefter der lægges op til diskussion, spørgsmål og erfaringsudveksling.

13.30 – 14.00 Mikronets Fremtid – hvilken retning ønsker deltagerne at gå?

Mikronet har eksisteret i fem år og er vokset fra nul til 530 deltagere.
Hvad skal der ske de næste fem år – vil du være med til at styrke markeringen af det vækstfremmende lag af mindre selvstændige, og hvad kræver det at være med?

Oplæg ved Abelone Glahn, medstifter af Mikronet.

14.00 – 14.30 Kaffe og kage

14.30 – 15.00 Businessdating v. Mikronet

15.00 – 15.45 Om Synlighed, sårbarhed og om at være 60+ og selvstændig
Personlig beretning om at starte for sig selv med maksimal eksponering, og om at være selvstændig og 60+ med lyst til mere.
Oplægsholder: Journalist, moderator og konferencier,
Reimer Bo Christensen, www.Reimerbo.dk

15.45 – 16.00 Opsamling og afrunding v. Mikronet

Reception:

16.00 – 18.00 Fra 2005 træffet og til nu – jubilæumstale
v. Abelone Glahn, Mikronet

De nye selvstændige på landet
v. Seniorrådgiver, PhD, Hanne W. Tanvig

Guldborgsund Kommunes perspektiv på mikrovirksomheder på Lolland Falster-Sydsjælland
v. Borgmester John Brædder

Perspektiverne for erhvervslivet ved brug af mikrovirksomheder

v. Direktør Tina Charlotte Koeffoed, Erhvervsråd Lolland Falster

Read More

Min “Staycation” er slut

Posted on aug 7, 2010 | 8 comments

Så er tre ugers sommerferie i det danske sommerland slut. “Staycation” er tilsyneladende denne sommers “buzzword” for absolut ikke at flytte sig uden for landets grænser i sin ferie. Vi har holdt sommerferie i Danmark. Sommerhusferie. Heldigvis var det danske sommervejr med os, og det er, må vi indrømme, af meget stor betydning, når ferien står på Staycation…

Blokhus og Blåvand – og næsten ikke blogging
Ferien bød på to ugers ferie i farmors sommerhus i Blokhus (Vestkysten, Nordjylland) og efterfølgende en uge i Blåvand (Vestkysten, Midtjylland). Har kun godt at sige om de to feriebyer. Hyggelige og med masser af aktiviteter for en småbørnsfamilie som os! I Blåvand lejede vi sommerhus gennem Feriekompagniet og de leverede fremragende service!

Jeg havde lovet kæresten, at jeg ikke ville hænge foran min computer i tide og utide ferien igennem. Det overholdte jeg næsten…, men jeg synes virkelig, at det er vanskeligt at holde 100% fri. Ferie eller ej! Men ingen tvivl om, at det vil gøre godt, hvis jeg kunne koble helt fra. Men kan nogen selvstændige gøre det? Jeg tror det ikke umiddelbart. Jeg svarede de mest nødvendige mail (heldigvis har mange andre jo ferie, så indbakken blev ikke væltet over ende) og skrevet et par blogindlæg.

Og så svarede jeg et par telefonopkald. Et af dem var ret sjovt på PR fronten. Mere om det senere…

Back in business
Ferien har været god, og trods jeg ikke evner at slukke for al tankevirksomhed, så har jeg fået slappet af og hygget en masse med familien og gode venner. Jeg er frisk på noget stort for resten af 2010. Har brugt sommerferien til at tænke strategiske tanker (så meget for afslapning…) for BlogBusiness ApS. Jeg vil tjene flere penge, for at kunne få det sjovere! Har konkrete mål, som jeg vil afsløre senere. Men for nu; næste sommerferie skal IKKE være “Staycation”.

Read More

Firmastempel indkøbt

Posted on jun 30, 2010 | 4 comments

Nu er det mere end 1½ år siden, at jeg startede egen (online) virksomhed. Fik et CVR nr. Jeg om nogen ser det som en dyd at kunne klare alverdens ting via nettet. Revisor var derfor ikke glad, da mit første årsregnskab ikke kunne få en hilsen fra mit firmastempel. Dyb vejrtrækning, da min udmelding var: “Jamen jeg har intet stempel. Kan jeg ikke bare skrive under?”

“Jo, det kan du vel. Men der står på papirerne, at der skal sættes et firmastempel”.

Har endnu ikke hørt kritik fra SKAT, så de har tilsyneladende været tilfreds med min underskrift.

Stempelpuden sejrer
Der dukker flere og flere papirer op, som gerne vil have mit stempel. Senest har jeg også skrevet ret så mange kuverter (selvfølgelig kunne jeg printe labels…), så et stempel var nok ikke så dum en idé endda.

Som alle andre er jeg til fals for markedsføring. Valgte derfor at bestille mit Alpo stempel hos www.billige-stempler.dk (som er en dansk side til en svensk forretning). Domænenavnet er lige efter mit hoved!

Nu venter jeg spændt på, at Alpo 60 lander i min postkasse. SÅ skal der stemples løs!

Read More

Nyskabende forretningskoncept til mødre

Posted on jan 20, 2010 | Kommentarer lukket til Nyskabende forretningskoncept til mødre

En lille måned efter jeg i 2008 havde opsagt mit job, for at springe ud som Pro Blogger deltog jeg i et andet og andet “Kvinder vil vækst” arrangement, som Erhvervs- og selskabsstyrelsen (tror jeg det var…) var vært ved. Et udmærket arrangement, hvor der var flere interessante talere, der tale om kvinder og iværksætteri.

Jeg var fuldstændig grøn som iværksætter – og meget grøn i disciplinen “networking”, som jo er en stor del af et arrangement som ovenstående.

Ved dette arrangement mødte jeg Sophie Hovdekorp. Vi faldt i snak, og jeg fortalte hende, hvad jeg var for en størrelse. Sikke en positiv oplevelse! Da jeg fortalte hende, at jeg netop var startet som Pro Blogger og drev bloggen BabyBusiness.dk, sagde hun ikke: hvad for noget? Hvad er Pro Blogger? Og babyer… er du “én af dem”, som bare aldrig formår at komme ud af barselsboblen?

Derimod sagde Sophie: “Ej hvor fedt! Selvfølgelig kan du drive din forretning som Pro Blogger. Der har været professionelle bloggere i USA i årevis, så NU må turen da være kommet til, at det kan man også i Danmark. Også om babyer!”.

Jeg husker, at jeg blev 10 cm. højere og 10 kg. lettere. Her var en, der vidste hvad jeg talte om – og straks kunne se ideen. Og troede på det!  Sophie gjorde det absolutte bedste og vigtigste indtryk hos mig ved det arrangement.

Siden har jeg fulgt Sophie på sidelinjen, og hun er et energibundt og en “believer” af format. Tilsat realisme! Vigtigt at fremhæve. Ikke en jubelfantast, der siger spring, spring – du får guld og grønne skove lige om lidt! Selvfølgelig gør du det.

Sophie ved om nogen, at der altså er færrest  af de historier, hvor vand bliver til vin natten over. De fleste iværksættere knokler for at få råd til god vin! Men du behøver ikke knokle dig ihjel. Du kan sagtens knokle inden for rammerne af en almindelig arbejdsuge, og stadig gøre det godt! Både som selvstændig og som privatperson. Hvis du følger Sophies koncept, så er din tid brugt på bedste og mest effektive vis!

Sophie Hovdekorp

Sophies koncept
Inspirator og forretningsvejleder Sophie Hovdekorp har skabt et forretningskoncept, der opfylder mors drøm om at starte en succesfuld virksomhed – samtidig med, at hun kan prioritere børnene højt.

En klassisk kæp i hjulet, når mødre opstarter egen virksomhed, er balancen mellem familie- og arbejdsliv. Dén udfordring tager Sophie Hovdekorp op, når hun den 26. 1. 2010 åbner de digitale døre for en ny Business Ressource klub. Den skal sørge for, at enhver mor, single eller ej, kan starte egen virksomhed.

Tjen mere – arbejd mindre
Idéen til Business Ressource klubben stammer fra Hovdekorps egne erfaringer med virksomhedsopstart. Hun oplever, at mødre efterspørger et humant alternativ til 8-16 jobbet.

– Jeg viser mødre, hvordan de kan få en blomstrende forretning og samtidig være meget mere sammen med børnene, siger singlemor og leder af Ressourceklubben, Sophie Hovdekorp.

Med et kreativt greb har hun kombineret de nye teknologiske medier med internettet og sociale medier. Dén erfaringsbank deler hun nu ud af til ligesindede via Business Ressource klubben, hvor mor kan lære at tjene gode penge på det, hun brænder for.

Medlemskabet giver en trin for trin plan til, hvordan man går fra opstart over vækst til høj indkomst uden en længere arbejdsuge. På en enkel måde, hvor man ikke brænder ud, understreger Hovdekorp.

Fakta
Besøg klubben på www.presentmoment.dk/Mompreneur7.htm og læs Momprenørens 7 succes principper. Startskuddet går den 26. januar 2010, hvor du gratis kan lytte med helt uforpligtigende på det første live kald i Business Ressource Klubben.

www.presentmoment.dk

Read More