Blog dig til en byttehandel
Dette blogindlæg er ikke for at få fingrene i et skilt, for det ved jeg ikke lige, hvad jeg skulle bruge det…, men jeg skriver indlægget, fordi det er ret sjovt på dansk grund at se, hvordan en virksomhed bruger bloggere så aktiv i deres markedsføring.

Du kan blogge dig til et skilt hos skiltmax. (Uhu nu kommer der nok et skilt i min postkasse. Hvad mon der står på det?)
Jeg skriver lige så meget om dette, fordi jeg møder mange, der fejlagtig tror, at gode ting og sager vælter ind hos mig, fordi jeg er blogger. Det er IKKE tilfældet.
Jeg tror ikke, at mange virksomheder (ud over modebranchen) i Danmark helhjertet har bloggere i deres medieplan… Og jeg har ikke set mange virksomheder, der er så særdeles tydelige, at det lige frem står på forsiden, at man som blogger får en gratis ting – her skilt!
Kender du virksomheder, som positivt annoncerer efter bloggere fra forsiden af deres site?
Read MoreNyhedsbreve og salg
For 2. gang deltog jeg forrige weekend i Baby- og Småbørnsmessen i Øksnehallen, København. Og hvad laver jeg som blogger der? Jo, jeg har godt nok ikke en masse varer at sælge ud af (har dog lidt merchandise). Men jeg har et nyhedsbrev fra BabyBusiness.dk (og også JuniorBusiness.dk – men messens målgruppe var primært rettet mod baby!), som jeg gerne vil “sælge” i form af at få flere modtagere. De besøgende på messen er lige min målgruppe! Selvsagt vil jeg gerne indvie dem i min blogs fortræffeligheder.
Nyhedsbrev som resume af ugen der gik
Hver uge skriver jeg et nyhedsbrev fra BabyBusiness.dk og fra JuniorBusiness.dk. Nyhedsbrevet er en “blog round up”, hvori jeg resumerer de blogindlæg, som er blevet udgivet i ugens løb. Nogle synes naturligvis, at en ugentlig udgivelse er for ofte. Andre synes, at det er fantastisk at få serveret indlæggene på en fin måde!
Det er, heldigvis, i min læserstatistik meget nemt at se, hvilke dage jeg udsender nyhedsbrev. Trafikken stiger markant.
Jeg hører ofte, igen heldigvis, at mine nyhedsbreve er gode. Men det er altså langt fra et godt nok salgsargument. Folk skal jo tilmelde sig, og senere læse modtagne nyhedsbrevene, før de kan vurdere, hvorvidt de er gode eller ej.
Den store barriere er at få folk til at skrive sig op til nyhedsbrevet, for de fleste får åbenbart så rigeligt med nyhedsbreve fra nær og fjern. Jeg mødte flere, der sagde “pyyyh, jeg får allerede så mange nyhedsbreve. Jeg orker ikke at modtage flere!”. Og så tænker jeg: sikke ærgerligt at ville gå glip af en masse god information blot fordi man allerede får en masse (dårlig) information.
Meld dog nyhedsbreve fra
Jeg er selvfølgelig fagligt farvet, når jeg udtaler mig om nyhedsbreve – og anden digital info. Personligt kan jeg ikke få nok! Kan lynhurtigt skanne om informationen er brugbar eller ej. Dårlige nyhedsbreve, som intet tilfører mig, melder jeg fra. DU skulle gøre det samme. Ud med det dårlige i din indbakke, så der er plads til alt det gode!
Kan nyhedsbreve erstattes af RSS
Jeg bliver ofte mødt med, om ikke netop RSS feeds erstatter nyhedsbreve i blogosfæren. Både ja og nej. RSS feeds kan ikke erstatte nyhedsbrevene fra mine blogs. Naturligvis genererer jeg trafik til mine blogs via RSS, men ikke nær den trafik, som jeg skaber via mine nyhedsbreve.
I min statistik er det meget tydeligt, at trafikken stiger væsentligt, når jeg udsender et nyhedsbrev. Både på dagen, hvor nyhedsbrevet udsendes – men også i dagene efter. Nyhedsbrevet tilfører langt mere trafik til mine blogs end RSS feeds nogensinde alene vil kunne gøre.
Nyhedsbreve som salgskanal
Som professionel blogger er jeg økonomisk afhængig af max trafik på mine blogs. Jo mere trafik des højere indtjening. Dels fra Google ads men også fra webbannere. Enten som affiliates eller som direkte salg. Det er klart, at annonceringsprisen er højere jo større eksponering, du kan tilbyde annoncører.
Mange professionelle bloggere (her tænker jeg i USA) lever dog også godt af deres udsendte RSS feeds. Bl.a. ved at have et firma til at sponsere det enkelte RSS feed.
For mig virker nyhedsbreve godt. Jeg kan indsætte en masse lækre billeder, og når man som jeg blogger op tips og trends til børn, så ER der mange fine billeder, som positivt pynter nyhedsbrevet og glæder mine læsere.
Selve ordet “nyhedsbrev” oplever jeg ikke som et godt salgsargument over for potentielle læsere. Det er derimod ord som: guides til f.eks. ladcykler, barnevogne, rulleskøjter osv. Det samme gælder tilbud, lagersalg, gode råde og hvad der måtte være gratis! Det giver mening for læserne, og det er info, som de gerne vil have. Så sælg indhold frem for form!
Annoncører kan derimod godt lide ordet “nyhedsbreve”. Det er et salgsargument, som virker over for dem! Nyhedsbrevene er markedsføring af mine blogs, og dermed af annoncerne på mine blogs – direkte indtægt og direkte salg. Jeg linker fra nyhedsbrevene videre til indlæggene på mine blogs. Selvfølgelig kan der også sælges annoncering kun i nyhedsbrevene (ikke link videre til blogindlæg, men til butikker). Det har høj værdi. For modtagerne har positivt bedt om at komme på modtagerlisten, og det giver selvsagt en anden opmærksomhed fra modtageren – end hvis han/hun modtager et og andet i postkassen, som han/hun ikke direkte har bedt om at få.
Nyhedsbreve er altså et godt salgsargument for annoncører, men ikke for modtagerne. Også selv om de er glade (bliver glade ved nærmere bekendtskab…) for at modtage det! Over for dine læsere skal du “sælge” dit nyhedsbrev ved brug af indhold: information og viden, som de ikke tør gå glip af! Flere bloggere (og andet godtfolk) tilbyder også en gratis e-bog ved tilmelding til nyhedsbrev. Mere om det senere!
Read MoreKonkurrencer med indhold
Jeg var egentlig kørt lidt sur i at afholde konkurrencer på min BabyBusiness.dk og i mit BabyBusiness nyhedsbrev. Begyndte at kede mig ved at opsætte konkurrencerne, og var også lidt træt af få min indbakke fyldt med mail fra konkurrencedeltgerne (selv om jeg oprettede en særlig mappe hertil). Der skulle altid sendes en mail til mig, hvis man ønskede at deltage i konkurrencen.
Droppede derfor konkurrencer et par uger (plejer at have 1-2 ugentlig konkurrencer pr. uge – som også kun kører en uge).
Det var ikke populært! Fik pludselig en del henvendelser fra læserne om, hvorfor jeg ikke kørte konkurrencer mere. Okay?! De konkurrencer var åbenbart mere populære end jeg lige antog.
Konkurrencerne skulle derfor tilbage, men jeg besluttede, at de kun skulle genopstå, hvis de tog ny form. De mange mail, som jeg modtog fra konkurrencedeltagere, indeholdte ofte søde, sjove og idérige kommentarer og tips. Kun til nytte for mig – for det er kun mig, der har fornøjelsen af min indbakke. Og indhold har som bekendt ingen værdi for bloggen, når det ligger i ens indbakke.
Åbne konkurrencer, kommentarer og indhold
I dag kan man kun deltage i konkurrencerne på BabyBusiness.dk ved at skrive en kommentar. Deltagerne er synlige for alle og det samme er deres kommentar. Det kommentarfelt kan bruges på 1000 måder! Kommentarfeltet er altid populær læsning på diverse blogs. Bloglæsere (inkl. mig selv) ELSKER at læse, hvad andre bloglæsere mener og tænker om stort og småt.
Konkurrencedeltagerne skaber nu læseværdigt indhold for alle læsere. Og ikke mindst skaber kommentarfeltet indhold, som jeg ikke skal bruge ét sekund på at generere. Endelig bliver tyngden af min inbox minimeret. Ene af fordele!
Se eksempler på konkurrencer med gode kommentarer fra BabyBusiness læsere:
Giv dit motionstip – og vind en pusletaske
Skriv en kommentar om baby og søvn – og vind et Sleep Sheep
Fantastisk med indholdsrige konkurrencer!
Kalder nu et nyhedsbrev for dets navn
For lidt tid tilbage skrev jeg om min gode erfaring med at ændre “emne” – dvs. ordlyden af emnefeltet på nyhedsbrevet i modtagernes indbakke.
Det var på BabyBusiness.dk, at jeg eksperimenterede med en ny ordlyd end “BabyBusiness Nyhedsbrev uge xx, 2009”.
Så ville jeg lige teste samme koncept på mit JuniorBusiness Nyhedsbrev. Skrev to gange en anden tema linje. Det ene nyhedsbrev hed noget med “Genvej til kalendergaver” og det andet noget med “Rabatter til dig og dine”. Umiddebart nogle “best sellers” emnelinjer. Men nej. Begge nyhedsbreve fik i min statistik klager! Noget, som jeg meget, meget sjældent oplever. Ud fra statistikken kan jeg ikke aflæse, hvad klagerne går på. Kun, at der er kommet “complaints” retur fra nogle modtagere.
Min lille personlige analyse er, at mit nyhedsbrev så nok alligevel kom til at lugte for meget af reklame. Så jeg er gået tilbage til at kalde mit nyhedsbrev for JuniorBusiness Nyhedsbrev (det gør jeg også ved BabyBusiness Nyhedsbrev). Så er læserne da ikke i tvivl om, hvad de får!
Nu vil der sidde nogen og tænke “Jamen dine nyhedsbreve er jo ren reklame”. Desværre nej! Noget af indholdet er – det meste er ikke. Glæder mig til den dag, hvor jeg tjener penge på hvert et ord, som jeg skriver! Så giver det hele endnu bedre mening.
Read More

