På blind date med kontorfællesskaber

Posted on aug 30, 2009 | 2 comments

Jeg har besluttet at flytte hjemmefra. Altså kun med min virksomhed. BlogBusiness ApS har 1 års fødselsdag, og tiden er moden til at flytte hjemmefra. Mere om tankerne bag dette senere.

For lige nu er jeg godt rundforvirret. Så fire forskellige kontorfællesskaber i sidste uge. Det er jo som at være på blind date! Kontorfællesskabernes hjemmesider er af svingende, uopdateret, kvalitet, så det er ikke nemt at vide, hvad der venter en, når man booker en fremvisning.

Hvad søger jeg? Her kan jeg liste næsten lige så mange overdrevne krav som i enhver stillingsannonce/kontaktannonce…

  • Lyse og lækre lokaler – det skal være attraktivt, så jeg har lyst til at tage af sted om morgenen
  • Tæt på egen bolig  – så jeg ikke skal bruge lysår på at komme til og fra arbejde
  • Centralt beliggende – vil gerne have inspiration fra gadebilledet
  • Gode netværks- og sparringsmuligheder. Meget gerne inden for salg, marketing, medier, reklame, journalister, tekstforfattere, grafikere etc.
  • Godt miljø. Man skal “ville hinanden” i kontorfællesskabet. Uden at sidde lårerne af hinanden og forpligtige sig til en fredagsbar HVER fredag. Ønsker ej heller at forpligte mig til kun at anvende “in house kompetencer”. Jeg vil fortsat kunne anvende min grafiker i Århus!
  • Betalbar husleje
  • Inklusiv print
  • Kort opsigelsesfrist
  • Kort bindeperiode (1 års binding er no go! Jeg aner knap, hvad der sker i morgen og kan umuligt udsætte min endnu lille forretning for et års tvungen husleje)

Er det for meget forlangt? …

Jamen det kan jeg jo se ud fra min “speed dating” med fire kontorfællesskaber, at det er! Jeg opvejer plusser og minusser. Flere af kontorfællesskaberne har et godt potentiale. Ellere rettere to har. De øvrige to er på min negativ liste.

Afslører forhåbentlig snarest hvilket fællesskab, der skal være mit nye kontor! Bliv på kanalen!

2 Comments

  1. Hej Anette

    jeg ved ikke om La Oficina indgår i dine positive overvejelser, men de har et ret fedt koncept.

    Jeg bruger dem indtil videre kun til at leje lokaler til mine workshops og seminarer, men ville rigtig gerne bruge dem som fast arbejdssted. Mit eneste problem er at jeg så skal rejse helt til Frederiksberg, for at komme på kontoret. Det skal jeg lige organisere mig ud af.

    Noget af det jeg falder for er gennemført fleksibilitet både omkring kontorpladserne og serviceindstillingen. De er skide søde dernede og meget hjælpsomme.
    Prisen er overkommelig og du kan prøve en dag af gratis dernede, så du kan mærke om det er noget for dig.

    Der kunne siges mere, men check dem selv her: http://www.laoficina.dk

    Knus
    Sophie

  2. Ej Sophie! Det lyder som et helt fantastisk sted! Og absolut til at betale – modsat meget andet, som jeg har set på…

    Jeg kendte overhovedet ikke LA Oficina. Er ikke stødt på det, når jeg har google kontorfællesskaber… Lyder som et super koncept!

    Tusind tak for tippet! 🙂

    Jeg har nu to rigtig gode muligheder! 🙂