Posts Tagged "markedsføring"

Mor-bloggere som seriøs markedsføringssøjle

Posted on okt 4, 2010 | 1 comment

Sidste år skrev jeg blogindlægget Inside the Mommy Business om amerikanske mor-bloggere, der tjener fornuftigt på online markedsføring. Mere imponeret var jeg, og er fortsat, dog af de amerikanske medie- og reklamebureauer, der har set lyset i at bruge bloggere til markedsføring.

Det har flere danske (mode)virksomheder og PR bureauer også. Det mærkede vi primært til under “Modeugen” i København, som senest løb af stablen august 2010. Her var det godt pressestof at fortælle, hvor mange unge bloggere, der sad på første række til diverse modeshows.

I sidste uge deltog jeg i et charmeoffensiv hos et PR bureau henvendt mod “indflydelsesrige bloggere”. Interessant initiativ, og jeg er sikker på, at der i årene frem vil være mange flere af den type aktiviteter.

Det kedelige element er blot, at i Danmark bliver de unge danske bloggere ikke betalt for at agere reklamesøjle. Det er selvsagt noget, som får hårene til at rejse sig i nakken på en (gammel?) blogger, som jeg, der 100% lever af at blogge. Men ja, jeg kan da godt huske, at fysiske varer, har en anden værdi som teenager, der er hjemmeboende, og på ingen måde er tynget af kreditforeningslån samt institutionspladser til sit afkom. Men alligevel… alle bør have betaling for sit arbejde/sin markedsføringsværdi.

En ud af otte amerikanske husmødre blogger
Denne overskrift skriver i dag bureaubiz.dk. Det lyder virkelig højt! Umuligt at gå i dybden med rigtigheden af dette tal. Også underordnet her, for det som jeg synes er interessant er, at de kløgtige annoncører har fundet ud af, at mødre taler om (og derfor anbefaler hinanden) meget andet end babyudstyr.

“Selvom forældre problemstillinger er de mest almindelige emner, markedsførere tænker på, når de hører ordene “mor” og “blog”, så går de emner, som mødre skriver om langt videre end det,” siger senior analytiker, Debra Williamson fra eMarketer til Adweek.

Rejser, biler og teknologi er andre emner, der skrives om – og læses af de ca. 33 mio. amerikanske mødre, der går online. Det er et tal, der gør “mombloggers” til et vigtigt område for annoncører.

Kilde: bureaubiz.dk

Jeg ser muligheder! Betalte naturligvis.

Read More

Blog dig til en byttehandel

Posted on sep 12, 2010 | Kommentarer lukket til Blog dig til en byttehandel

Dette blogindlæg er ikke for at få fingrene i et skilt, for det ved jeg ikke lige, hvad jeg skulle bruge det…, men jeg skriver indlægget, fordi det er ret sjovt på dansk grund at se, hvordan en virksomhed bruger bloggere så aktiv i deres markedsføring.


Du kan blogge dig til et skilt hos skiltmax. (Uhu nu kommer der nok et skilt i min postkasse. Hvad mon der står på det?)

Jeg skriver lige så meget om dette, fordi jeg møder mange, der fejlagtig tror, at gode ting og sager vælter ind hos mig, fordi jeg er blogger. Det er IKKE tilfældet.

Jeg tror ikke, at mange virksomheder (ud over modebranchen) i Danmark helhjertet har bloggere i deres medieplan… Og jeg har ikke set mange virksomheder, der er så særdeles tydelige, at det lige frem står på forsiden, at man som blogger får en gratis ting – her skilt!

Kender du virksomheder, som positivt annoncerer efter bloggere fra forsiden af deres site?

Read More