Blogging

Årets vovehals – måske mig?

Posted on jul 29, 2009 | 2 comments

I dag fik jeg et vink om, at jeg var indstillet til prisen Årets vovehals. Hvor er det dog stort! Ja, jeg indrømmer gerne, at jeg fik både røde kinder og ører, da jeg læste dette. Om jeg vinder prisen eller ej, så er jeg stolt, meget stolt over, at bare ét menneske sætter sig ned og indstiller min forretning – mit iværksætteri. For som med alt muligt andet; for hver én, der går offentlig med en kommentar, en indstilling etc. – så er der 100, der har haft tanken! Det varmer jeg mig ved denne kølige juli aften.

Ser jeg mig selv som en vovehals? Både og. Meget afhængig af omgivelserne, og i hvilket selskab jeg lige er, når jeg fortæller om mit liv og levned. Jeg har i hvert fald satset alt på et bræt, og besluttet, at man (både man som i  jeg – og forhåbentlig mange andre efterfølgende) KAN leve af at være professionel blogger i Danmark. Leve af kun at blogge. Ikke noget med foredrag om aftenen, workshop i weekenden og klummeskriveri for tre-fire aviser og magasiner i ugens løb. Det ville absolut kunne supplere min økonomi. Men nej, jeg er blogger af kød og blod! Vovehalse lever (kun) af at blogge!

Read More

Producent finder forhandler (eller omvendt) via blog

Posted on jun 26, 2009 | Kommentarer lukket til Producent finder forhandler (eller omvendt) via blog

I sidste uge skrev jeg om Sovgunga, Mawok, på BabyBusiness.dk. En fin svensk babyvugge, som jeg fandt omtalt, ved en tilfældighed, på en svensk blog. Jeg skrev til Sovgunga, for at høre, om jeg kunne få nogle fornuftige billeder (jpegs) til omtale på BabyBusiness.dk.

Det kunne jeg selvfølgelig sagtens. Sovgunga var, helt forståeligt, glad for omtale i Danmark. Og jeg fandt ud af, at Sovgunga faktisk slet ikke forhandles i Danmark.

Under en uge efter jeg skrev indlægget om Sovgunga på BabyBusiness.dk skriver ejeren til mig, at nu har hun fået danske Filabel.dk som forhandler af Sovgunga. Super! Dejligt at kunne agere kontaktannonce mellem producent og forhandler. Uden at det overhovedet var min intention. Blogmediet kommer vidt omkring.

Read More

Interview med pro blogger i Danmark

Posted on jun 26, 2009 | Kommentarer lukket til Interview med pro blogger i Danmark

Astrid Haug er, sammen med Anna Ebbesen, ved at skrive en bog (en fysisk bog) om digital kommunikation. Parallelt med dette skriver de på bloggen DigitalKommunikation. I den proces er jeg blevet interviewet af Astrid. Interviewet gik i sin enkelhed ud på at afdække, hvorfor jeg sprang ud som professionelle blogger – om min arbejdsdag som en sådan.

Læs interviewet Danmarks mest professionelle babyblogger.

Hmmm… mest professionelle. Vel den eneste professionelle?

Jeg har i hvert fald kke kunne finde andre professionelle bloggere, som udelukkende lever af at blogge, i Danmark. Men sidder du derude (i Danmark forstås – der findes masser af pro bloggere “udenbys”), så giv lyd – og vi kan erfaringsudveksle og blive klogere.

Read More

Inside the Mommy Blogger Business

Posted on jun 16, 2009 | 2 comments

Det er ingen hemmelighed, at jeg ser mod USA, når jeg trænger til inspiration og en “you can do it peptalk” i mit liv som pro blogger. De har altså knækket koden de amerikanske mødre, og dog – der er også mange gode mor-bloggere herhjemme – næ dem, der virkelig har knækket koden er amerikanske producenter og reklamebureauer, som har forstået hvor stærkt et medie blogging er. Hvor effektiv “mor-markedsføring” på blogs er!

Se lige denne amerikanske video om Inside the Mommy Blogger Business – en øjenåbner for de, som tvivler på  mulighederne i at være (mor) blogger…  og leve af det!

Ingen tvivl om, at antallet af mødre i DK (worldwide for den sags skyld), der blogger, vil vækste. Det samme gælder antallet af mødre, der LÆSER blogs. Så hvad venter producenter og annoncører på? Og her tænker jeg bredere, langt bredere, end bannerannocering.

Read More