Nyhedsbreve er guld værd
Jeg vil lige slå et slag for nyhedsbreve. Alt for få blogs og netbutikker udsender nyhedsbrev. Eller også sender de dem, men med så lange mellemrum, at man helt glemmer deres eksistens. Det er så ærgerligt, for ikke at sige dumt, for dit nyhedsbrev er en supergod og effektiv markedføringskanal.
Det er i nyhedsbrevene, at du minder læserne om din blogs (eller netbutiks) eksistens. Det er gennem nyhedsbrevene, at du kan skabe loyalitet og øge din læserskare. Hvis du har en (net)butik; vil du helt klart sælge mere ved udsendelse af nyhedsbreve. Alene ved at gøre opmærksom på din eksistens, og de varer/services, du tilbyder! Selvsagt skal du også have noget at berette, men hvordan kan du også andet, hvis du er blogger eller indehaver af en netbutik?
Et ugentlig nyhedsbrev
Jeg har meldt ud til mine læsere, at jeg udgiver et nyhedsbrev hver mandag. Hver eneste mandag. Og så nytter det ikke noget, at det i nogle uger bliver tirsdag eller onsdag – eller at jeg helt springer over en uge eller to. Konsistens bliver belønnet! Selvsagt vil der også være nogle, der synes, at et ugentlig nyhedsbrev er alt for ofte. Både mht. at skrive det og mange ser det også som spam af læsere/kunder, hvis de modtager et ugentlig nyhedsbrev.
Et nyhedsbrev om ugen kan sagtens være for ofte for dig og dine læsere. Men for mig passer det fint. Jeg kan lide at skrive det og størstedelen af mine læsere er på barsel. Dvs. de har faktisk tid til at læse det! De bliver ikke stresset af min mail, som mange nemt kan blive ved en, i forvejen, fuld mailboks på jobbet!
Jeg spurgte mine BabyBusiness læsere direkte, og gennemførte en lille afstemning vedr. mit nyhedsbrev. Se resultatet her.
Forventningsfulde læsere
I bunden af hver nyhedsbrev skriver jeg, at det udkommer hver mandag. Jeg er meget ærekær med at holde, hvad jeg lover. Så meget, at da jeg i mandags måtte vente med at skrive mit nyhedsbrev til sen aften (fordi min laptop var i stykker, og jeg måtte vente på kærestens pc var ledig…), vitterlig var ved at falde i søvn, da jeg satte det sidste punktum.
“Så vent da med at skrive og sende det til i morgen,” sagde min kæreste. “Der er næppe nogen, der ligefrem sidder og venter på det,” sagde han.
Hvad han ikke vidste var, at jeg på daværende tidspunkt allerede havde fået en hilsen fra to læsere, som spurgte, om der var noget galt – hvor mon mit nyhedsbrev blev af? Så jo, der sidder faktisk læsere, og venter. Og jeg har kun hørt fra dem, der lige gad skrive, for at spørge, om der var noget galt. Super dejligt at få bekræftet, at mit nyhedsbrev er ventet og fornøjer. Det varmer! Så jeg fortsætter. Du bør gøre det samme!
Read MoreBlogger uden computer – kan man det?
Weekenden startede meget, meget dårligt og uheldigt for mit vedkommende. Jeg havde lige kysset mine kære børn godnat på 1. sal i vores rækkehus. Jeg vil så gå ned ad trapperne mod vores stue. Med mig i hænderne, har jeg min elskede bærbare computer.
Tror I så ikke, at jeg bare ikke kan dy mig for liiige at læse en mail imens jeg går ned ad trapperne. Dumt! Samtidig har min kæreste lagt sin trøje på et af de nederste trappetrin. Også dumt! Skæbnen (læs: min dumhed) vil så, at jeg glider i den trøje og ryger de sidste fire trin ned ad trappen.
Jeg slog mig, men var OK. Modsat min laptop. Den så sol, måne og stjerner, for så at drage til et evige mørke. Død, gone, finito! Harddisken er smadret, og der er absolut intet jeg her og nu kan gøre.
Selvsagt ringer jeg til kundeservice hos Dell straks de åbner mandag morgen. Heldigvis købte min kæreste også en Dell-forsikring til computeren, da han købte den for 500 dage siden. Forsikringen dækker 3 år. Hurra! Jeg forventer at se en smilende raparatør mandag. Eller et tilbud om en ny computer – hvad nu der bedst kan betale sig for Dell velsagtens?!
Jeg må selvfølgelig skrive på en og anden computer imens min egen mangler. Ingen kan kalde sig pro blogger uden computer! Jeg skiftevis låner vores 4-årige datters og min kærstes PC – når altså ingen af dem selv bruger maskinerne! Og det gør de ret så meget!
Read MoreMandagsmilepæl
ENDELIG! I dag nåede jeg min milepæl, som jeg har haft i flere måneder. Der var 3160 besøgende forbi BabyBusiness denne mandag d. 16. marts 2009. Og det føles godt, for jeg har i flere måneder rodet ml. 2500 og 2800 daglige besøgende. Min milepæl hed 3000 besøgende. Nu må jeg sætte en ny milepæl… Det må være 4000 besøgende på én dag inden vi når sommerferien!
BabyBusiness har hver uge sin bedste dag om mandagen. Ikke så underligt. Generelt er mandag en god dag på nettet (efter en stille weekend), men mandag sender jeg også (hver mandag!) mit nyhedsbrev ud. Det fylder jeg med links til min blog, så det giver selvsagt flere besøgende hos BabyBusiness.dk. Jeg har også indtryk af, at flere af mine links/indlæg bliver videresendt = flere besøgende.
Read MoreNetbutikkernes frygt for procenter
Jeg har tilbudt flere forskellige netbutikker en fantastisk reklamesøjle i form af at give et unikt tilbud til læserne af BabyBusiness.dk. Jeg siger til netbutikkerne at de med fordel kan give et godt tilbud, hvis de vil øge deres omsætning! Alligevel kommer de så tilbage, og vil tilbyde 10 % på f.eks. et enkelt tøjmærke. Det forslår bare ingenting!
Hverken hos kunderne eller butikken. I disse finanskrisetider skal der mere end 10% til, for at kunderne kommer op ad stolen. Og jeg VED jo, at avancen på eks. børnetøj er temmelig høj. Så hvorfor ikke få nogle kunder i butikken ved at give en større rabat.
Jeg siger som minimum, at et tilbud skal vare i en uge. Så netbutikkerne når jo heller ikke at få tømt hele butikken – selv ved at give et bedre tilbud!
Det var bare lige en frustration herfra over, hvorfor mange netbutikker ikke tænker mere business!
Read MoreMarkedsføringsmateriale “in real life”
Jeg kan gøre rigtig meget markedsføringsmæssigt på nettet, for at promovere BabyBusiness.dk. Men, det er ikke helt nok – synes jeg i hvert fald ikke. Nu vil jeg have lavet meget noget BabyBusiness merchandise, som jeg kan strø om mig i det ganske land. Og hvad skal det så være? Ideerne har været mange – det skal selvsagt være et og andet, som ses i offentligheden, og hvor det er muligt at påtrykke BabyBusiness logoet.
Muligt merchandise
Suttesnor
Sut
Taske
Håndklæde
Hagesmæk
Stofbleer
Bodystocking
Bluser
Mit dilemma er, som altid, at jeg gerne vil have noget “lækkert”, men har ikke økonomi til at poste mange penge i indkøb og tryk af merchandise. Det er vigtigt, at mit merchandise signalerer kvalitet – for det synes jeg BabyBusiness.dk står for! Og hvem gider bruge noget, som er i en elendig kvalitet?!
Jeg planlægger at lægge ud med en taske, som både kan bruges som skuldertaske og hængende over barnevognens styr. Måske kan tasken ovenikøbet være så cool, at jeg kan forlange et beløb for den? Så kunne jo ad den vej holde omkostningerne lidt nede… Arbejder videre på den sag! Har en økologisk taske i tankerne…
Fortsættelse følger.
Read More

